Jorden er flad

Overskriften på denne måneds artikel lyder måske lidt forhistorisk. Alle ved jo i dag, at jorden er rund, og at vi altid vil komme tilbage til vores udgangspunkt, hvis blot vi fortsætter ligeud længe nok. Men sådan har det ikke altid været. Vi skal blot ca. 500 år tilbage i historien, før vi er i en tid, hvor den almene opfattelse af jorden var, at den var flad som en pandekage. Og kom man for langt ud mod kanten, så ventede alverdens rædsler på os. Sejlede man ud over kanten, så ville man forsvinde i et flammefyldt dyb fyldt med de værste søuhyrer. Dette var ganske vist, for der var (vist nok) søfolk, der havde set det med deres egne øjne.

I dag kan ovenstående fortolkning af verden synes latterlig og uforståelig, men faktum er, at alle lærde var enige om den, for de vidste ikke bedre. De beskrev jo blot, hvad man kunne se med det blotte øje. Jorden var flad, det kunne enhver da se med sit blotte øje!

Forestil dig nu følgende scenarium: En mand står på en havnekaj i året 1400 (det vil sige inden Columbus sejlede af sted). Han er ved at sige farvel til sin kone og to børn, som skal sejle af sted på besøg hos en slægtning langt væk. Det er en skøn dag, og skønt manden skal undvære sin familie i nogle uger, så er han i godt humør, da skibet sejler af sted. Mens skibet sejler ud af havnen kan han høre besætningen råbe til hinanden og han kan se sin familie stå og vinke. Da vejret er fint kan han følge skibet langt ud i horisonten, og pludselig bliver han slået med panik. For han kan se skibet er ved at synke. Langsomt kan han iagttage havet sluge mere og mere af skibet og til sidst kan han kun se spidsen af masten. Alt er nu tabt, og han er sikker på, at hele familien er druknet.

Hvad ingen har fortalt denne mand fra middelalderen er, at jorden er rund, og at skibet er i fin stand. Skibet har blot fulgt jordens form er forsvundet ud af mandens synsvinkel. Men hvordan skulle han vide det, når ingen har givet ham den rigtige information. Manden kan nu gå ind på det nærmeste værtshus og beklage sin nød, og fortælle alle han kender, at familien er død. Han kan nu begynde at forberede en mindehøjtidelighed og bruge en masse tid, energi og følelser på grund af en hændelse, som slet ikke er sket.

Lad os nu forestille os nøjagtig den samme situation, blot med den ene forskel, at forskerne dagen før familieafrejsen havde fortalt manden, at jorden var rund, og at han kunne forvente at se skibet ”synke” på grund af jorden krumning. Situationen er som sagt nøjagtig den sammen, men mandens fortolkning er nu meget anderledes. Han kender nu nogle få enkelte fakta, så han ved hvad der kommer til at ske, når skibet sejler af sted. Nu sættes ingen rygter i gang, ingen unødig energi bliver brugt, og han føler ingen sorg over familiens død – blot fordi han havde den rigtige indsigt.

Hvad har alt dette nu med stress at gøre?
Du har sikkert gættet det. Det har temmelig meget med stress at gøre.
For mange stressede situationer opstår ganske simpelt fordi, vi ikke har den nødvendige viden, og derfor bliver nødt til at gætte og digte for at finde en forklaring på hverdagens hændelser.

Forestil dig at chefen, som altid plejer at være glad om morgenen, pludselig ikke hilser på dig en morgen. Han går bare forbi dig med et surt udtryk i ansigtet. Hvad kan dette mon betyde?
Er firmaet ved at gå fallit? Har du lavet en brøler og kan forvente en fyring? Er firmaets store satsning slået fejl? Er nogen mon død? Din tolkning kan hurtigt sætte gang i tanker og rygter, som udelukkende er baseret på din tolkning af chefens ansigtsudtryk.
Måske er det rigtige svar, at chefen havde haft et skænderi med konen samme morgen, og at han derfor var i dårligt humør.

Det, der er vigtigt at overveje, inden man begynder at stresse over sin egen tolkning af situationen er, om der muligvis kunne være en anden forklaring. Og en af de nemmeste måder at finde ud af det på er ved at spørge.
Opfører din partner sig anderledes end normalt, så spørg hvorfor i stedet for at tolke. Er du selv i dårligt humør, så fortæl det til din partner, så han eller hun ikke behøves at stresse over deres fortolkninger.

I det store hele så er min erfaring, at man kan afhjælpe mange stresstilfælde ved at give den rigtige information. Noget af det mest stressende og frustrerende er at blive holdt i uvidenhed omkring en situation i firmaet eller parforholdet. Giv din partner eller medarbejder et indblik i, hvorfor du handler, som du gør, så vil du finde stor forståelse, og du slipper for mystiske rygter, der ingen hold har i virkeligheden. Og som sagt, hvis du tager dig selv i at begynde at tolke og ”tankelæse” andre, så spørg dem inden, det kommer for vidt.

Tænk engang imellem på manden på kajen i middelalderen. Hvis dine omgivelser var manden på kajen, og du var på vej i skibet, hvilke informationer kunne dine omgivelser nyde godt af, så I undgår stressende misforståelser?