fbpx

Stress rammer oftest efter sommerferien….

Hvordan kan det nu passe? Her har folk jo lige haft ferie og er kommet ned i gear.

Hvis du har fulgt med på StressAkademiets Facebook side, har du måske læst vores opslag om, at sundhedsforsikringsselskaberne sidste år modtog op imod 29 % flere henvendelser i månederne september, oktober og november end i resten af året – og faktisk har gjort det de sidste 5 år. Denne statistik taler jo for sig selv…. Men hvad handler det nu om?

Der kan være flere forklaringer. Måske har man efterladt en stor bunke arbejde, før man tog på ferie, som man ikke kan få ud af hovedet eller man har uafsluttede sager eller andre ting, som man spekulerer på eller er bekymrede over og som derfor optager ens sind.

Måske er man ikke god nok til at slappe af, når man endelig har ferie, og derfor får man ikke ladet batterierne ordentligt op.

På min ferie med denne udsigt fra solstolen lagde jeg mærke til, at de fleste sad/lå og kiggede på deres telefon. Der var naturligvis fuld wifi på hele hotellets område inkl. stranden.

Nu er der jo mange, som hører lydbøger, musik m.v. – inkl. undertegnede – men mange sad vitterligt og kiggede og skrev på telefonen og flere talte også i telefon her i stedet for at slappe af og nyde udsigten. Nu tænker du måske, at du faktisk slapper af ved at være på de sociale medier m.v. men forskning viser, at din hjerne faktisk ikke slapper af. Den er i gang med at forholde sig til alle de personer og deres liv, som du kigger på – og du kan jo spørge dig selv, om du virkelig føler, at du fik slappet af på din ferie? (hvis du altså er én af dem, som jeg lagde mærke til på min ferie)

Jeg husker tilbage på dengang, man ikke havde læst en dansk avis og heller ikke vidste, hvordan vejret var i DK og hvor man stadig skrev postkort for at sende en lille hilsen til sin familie og venner. I dag lægger vi et opslag på Facebook, Instagram eller sender snapchat og får i rigelige mængder information tilbage om dette og hint. Jeg tror, vi slappede bedre af før i tiden uden de mange informationer at forholde sig til – også i ferien.

Der kan også være en anden forklaring på de mange stressnedbrud efter ferien. Når vi holder ferie og kommer helt væk fra hverdagens rutiner med madlavning, rengøring, tøjvask, arbejde m.v. og faktisk har tid til at sætte os ned og tænke og mærke efter, kan der være nogle ting, som bliver meget tydelige.

Pludselig mærker man sin krop og følelser, som man ikke har tilladt at komme op til overfladen i en travl hverdag, dukker nu op med fuld styrke og trænger sig på. Mange bliver syge i ferien, andre triste og vi ser hvert år, at ægteskaber forliser og at mange søger nyt job lige efter sommerferien.

Får vi ikke gjort noget ved det, som skaber problemer for os og fortsætter vi på samme måde som før ferien, kan det ende med et stresssammenbrud.

Du er meget velkommen til at dele artiklen

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Del via mail
Reducer stress nu!

Tak for dit besøg på vores hjemmeside.
Det er et af de første skridt på vejen til at løse de udfordringer med stress, du møder i dit liv – uanset om det er hos dig selv eller andre.

Skriv dig til op til vores nyhedsbrev, så sørger vi for, at du løbende får ny inspiration til at håndtere stress effektivt og omsorgsfuldt.