Hvem har ansvaret for stress?

Når der tales om stress, så bliver der ofte også talt om, hvem der har ansvaret for stressen. Og her kan man høre mange forskellige syn på begrebet stressansvar.

For det første så lad mig lige gøre det klart, at man, når man taler om ansvar, kan skelne mellem ”ansvar” og ”skyld”. Ordet ”skyld” er bagudrettet og bruges ofte til at beskrive ”Hvem har skylden, for det der skete i går”. Denne form for udpegning af skyld kan ikke bruges til ret meget, når vi skal mindske stressniveauet, så lad os i stedet kigge på ordet ”ansvar”.
”Ansvar” er et fremadrettet ord, som beskriver, hvem der har ansvaret for at lave forandringer i fremtiden. Og nu kan vi pludselig bruge ordet til noget konstruktivt i forbindelse med stressarbejdet.

Hvem har i virkeligheden ansvaret for at foretage nogle ændringer i fremtiden? Det er der mange der har. Ansvaret ligger både hos statsministeren, din chef, din partner, dine børn, dine forældre og ja…. HOS DIG SELV.

Som du kan se, så er der mange, der har et ansvar i arbejdet med at håndtere og forebygge stress. Problemet er, at der kun er én person, som du har 100 % kontrol over, og det er dig selv. Så lad os starte her.

Jeg tror, alle vil være enige med mig i, at det ikke kan lade sig gøre, at fjerne al stress fra planeten jorden. Skulle det endelig lykkes, så ville telefonen sikkert ringe i det samme, og straks ville nye problemer opstå.

Så hvis vi skal bekæmpe stress, så nytter det altså ikke at fare rundt og prøve at fjerne stressen. Vi bliver til en vis grad nødt til at blive bedre til at håndtere den stressede verden uden nødvendigvis at skulle ændre den.

bryder balet

Til at forklare dette, bruger jeg ofte to billeder, nemlig billedet af en balletdanser og en sumobryder.
Se engang på balletdanseren, som yndefuldt holder balancen. Facaden er flot, men der skal blot et lille puf til, så vælter hun. Sumobryderen derimod er ikke nær så yndefuld, men han har balance og robusthed. For at vælte sumobryderen vil du blive nød til at køre en mindre rendegraver ind i ham, og selv der, ville han sikkert hurtigt finde balancen igen.

Billedet fortæller meget godt, hvordan mennesker griber stressarbejdet forskelligt an.
Hvis du inderst inde er en balletdanser, så skal der næsten ingen ydre påvirkninger til, før du føler dig presset og stresset. Har du derimod en indre sumobryder, så kan du tåle betydeligt flere tæsk fra omgivelserne, før du må kaste håndklædet i ringen.

Et eksempel på ovenstående ses ofte i trafikken. Du holder i en trafikprop, og en bilist bagved dytter af dig. Hvordan reagerer du? Hvis du er en ”balletdanser”, så bliver du skubbet ud af balance. Du stiger måske ud af bilen og starter et skænderi eller værre endnu en slåskamp på åben gade.

Hvis du derimod er en ”sumobryder”, så trækker du på skuldrene og arbejder videre med at løse nogle arbejdsproblemer, idet du lige så godt kan udnytte tiden effektivt.

Men hvordan tager man så ansvaret og udvikler en indre sumobryder. Dette er der ikke noget helt simpelt svar på.

Men for hurtigt at nævne nogle enkle sumo-værktøjer, så kunne det være:

– Planlæg din tid, så alle dine opgaver ikke bliver haste-opgaver
– Sæt tid af til at slappe af uden email og telefon
– Begynd til yoga eller Tai chi
– Hav et godt socialt netværk med mange venner og familiemedlemmer, som du mødes med ofte.
– Spis varieret og sundt
– Sørg for at dyrke motion jævnlig
– Sov 7-8 timer hver nat
– Brug meditation 10-20 min. hver dag, hvor du fokuserer på vejrtrækningen og din krop.
– Lær dine stresssymptomer at kende, så du kan sætte ind i god tid.
– Kend dine værdier, så du får nemmere ved at tage de svære beslutninger
– Sørg for at have nogle gode og motiverende mål

Print eventuelt denne artikel ud, klip billedet af sumobryderen ud og sæt det op på dit badeværelsesspejl. På denne måde bliver du mødt af bryderen hver morgen, og du kan spørge dig selv: ”Hvordan styrker jeg bedst min indre sumo i dag?”

Se det er at tage personligt ansvar.