Om StressAkademiet

StressAkademiet er en landsdækkende konsulentvirksomhed med speciale i forebyggelse og håndtering af stress. Siden 1998 har vi arbejdet med virksomheder og organisationer i alle størrelser og brancher og leveret værdiskabende, energigivende og transformerende ydelser indenfor det psykiske arbejdsmiljø – både på det organisatoriske niveau og for ledere, teams og meddarbejdere.

Stress koster – både menneskelig og økonomisk

For mange virksomheder er stress desværre ved at udvikle sig til en omkostningstung post i virksomhedens regnskab. Med viden om stress og med relativt små midler kan man dog med opmærksomhed, overvågning og forebyggelse af stress spare både den enkelte medarbejder og virksomheden for store omkostninger både menneskeligt og økonomisk.

Robusthed overfor stress

Med de stigende krav til udvikling og effektivitet, som virksomhederne står overfor i dag, i et stadigt hårdere globalt marked, stilles der store krav til medarbejderne om at være fleksible og omstillingsparate. Vilkår som kan forårsage stress, da mennesket instinktivt frygter forandringer, idet forandring kan virke truende for vores sikkerhed. Vi bidrager med at udvikle og omstille medarbejdere og ledere og gøre dem robuste overfor pres og stress.

Passion for trivsel 

I vores hus vil du møde engagerede, professionelle og humoristiske konsulenter, som alle har en forretnings- og ledelsesmæssig baggrund. Vi er i besiddelse af en teoretisk velfunderet værktøjskasse, som bygger på seneste teorier og forskning indenfor vores felt.

Vi brænder for trivsel på arbejdspladsen, således at medarbejderne glæder sig til at komme på arbejde, udnytter deres fulde potentiale og har lys i øjnene. Glade medarbejdere er mere effektive, laver færre fejl, får flere nyskabende idéer, er mindre syge m.m. hvilket giver gode tal på bundlinjen.

Skræddersyede forløb med lette og virkningsfulde værktøjer

Vores gennemarbejdede, solide og praktiske værktøjer kan kombineres og skræddersys lige netop til det behov, der måtte være i din virksomhed. Vi uddanner os løbende og har mange års indgående erfaring med lærings- og udviklingsprocesser, og vi har erfaret, hvad der virker i praksis.

Både på workshops og individuelle forløb er det afgørende for os, at have fokus på, at give virksomheden og medarbejderne værktøjer, som både er lette at lære, implementere og anvende i dagligdagen.