Hvad er stress?

Statistisk set kender vi alle sammen én, som er gået ned med stress. Har man ikke selv prøvet at være stresset, kan det være ret svært at forstå, hvad det egentlig handler om. Vi hører ofte om stress i medierne og begrebet dækker i dag over alt fra at være lidt fortravlet til at være virkelig syg af stress og måske invalideret for resten af livet.

Men hvad er stress egentlig? Når jeg til et af vore mange foredrag stiller tilhørerne dette spørgsmål får jeg ofte svar som: hovedpine, for mange bolde i luften, hukommelsesbesvær, psykisk belastning osv. Disse svar er ikke urigtige, men beskriver enten symptomer på eller årsager til stress og besvarer dermed ikke helt, hvad stress er.

Der findes mange gode definitioner på stress f.eks.

”Resultat af, når kravene fra omgivelserne overstiger individets kapacitet til at håndtere kravene.” 

I Stressakademiet plejer vi at sige:

STRESS = ENERGI

Men hvordan kan det nu passe, når vi oplever at stressramte mennesker har et markant lavere energiniveau. Energi i denne sammenhæng skal ikke ses som mentalt overskud, men som fysisk energi.

Vores autonome nervesystem

Når vi bliver bange eller føler os truede aktiveres et center i hjernen, som kaldes amygdala, og vores autonome nervesystem sørger nu for, at der går en proces i gang, således at kroppen er klar til kamp eller flugt. Når vi skal kæmpe eller flygte, er der brug for så meget energi som overhovedet muligt.

Derfor produceres der stresshormoner (adrenalin, kortisol m.fl.) og vores hjerte pumper hurtigere blodet rundt i kroppen – vores puls og blodtryk går op. Blodet bliver trukket væk for hudoverfladen (meget smart hvis vi skulle ske at blive såret under kampen) og fordøjelsessystemet og bliver omdirigeret til vores muskulatur, lungekapaciteten udvides og der pumpes mere ilt i blodet alt sammen for at producere energi. Huden afgiver sved for at nedkøle kroppen, smertestillende stoffer produceres for i nogen grad at bedøve os under overbelastningen og meget meget mere.

Altså er der tale om en helt naturlig biologisk mekanisme, en overlevelsesstrategi, som vi har til fælles med alle pattedyr.

Når faren er overstået dæmpes niveauet af stresshormoner og andre hormoner frigives. Det parasympatiske nervesystem sørger for, at puls og blodtryk sænkes og at alt, hvad der var aktiveret nu kommer tilbage til udgangspunktet.

Positiv og negativ stress

Hele processen er utrolig genial i forhold til at undslippe en pludselig opstået fare. Vi bliver også hjulpet af vores stresshormoner, når vi er pressede på jobbet f.eks. ved en deadline og nogle nyder lige frem et godt adrenalin-kick fra f.eks. faldskærmsudspring. Kendetegnene ved positiv stress er, at vi føler vi har ressourcerne til at klare udfordringen med og vi ved, hvornår det slutter.

Men hvis situationen varer ved og vi ikke kan se en ende på det og/eller vi ikke føler, vi har viden, kompetencer eller værktøjer til at klare situationen med, så tærer kroppens stressberedskab på vores system og vi går hen og bliver syge i stedet for. Det er især hormonet kortisol, som ved langvarige påvirkninger giver alvorlige stresssymptomer.

Kortvarigt stress som en reaktion er positivt og langvarig stress, som er blevet en tilstand er meget negativt og helbredsfarligt.

Årsager til stress

Vores krops design med kamp/flugt systemet var nok mere relevant og velegnet til livet i stenalderen end den er til at leve i det samfund, vi lever i nu. I dag hører det til sjældenhederne at vi har brug for fysisk at kæmpe eller flygte – heldigvis. Men i dag er der andre farer, som lurer. Jeg er sikker på, at du selv kan indsætte en hel del ting her, som kan presse dig. Men kort sagt kan man sige, at der er grobund for stress, når du står i en situation, som du har svært ved at acceptere, ændre eller forlade. Her er du sat til vægs og i afmagt og dit autonome nervesystem vil blive aktiveret.

Symptomer på stress

Herunder kan du se nogle symptomer på stress. Symptomerne under den grønne stresstilstand kender du måske fra eksamen eller hvis du skal holde foredrag for mange mennesker. Her hjælper dine stresshormoner dig faktisk til at præstere lidt bedre og disse symptomer er typisk forbigående og ikke farlige.

Når de gule stresssignaler viser sig, skal vi være opmærksomme og få stoppet op (ligesom et trafiksignal, hvor vi skal til at stoppe for gult). Her har stressen stået på i dage, måske uger afhængigt af styrken og intensiteten.

Får vi ikke valgt én af mulighederne: acceptere, ændre eller forlade her vil vi langsomt, men sikkert bevæge os over i den røde stresstilstand, som er den langvarige, ubehagelige og helbredstruende tilstand.

Har du brug for stressvejledning – kontakt os her >>

Kunne du tænke dig at hjælpe andre ud af stress – se vores spændende og kompetencegivende uddannelse til stressvejleder her >>