Mere gnist, trivsel og arbejdsglæde

For at kunne navigere i en foranderlig tid med konstant ændrede vilkår er der behov for at medarbejdere er robuste, forandringsparate og fleksible. Kan dette tillæres? Og hvordan kan medarbejdere, som er udsat for pres bevare den gode ånd i virksomheden og forblive entusiastiske og effektive?

Om workshoppen

Workshoppen giver indsigt i forskellen på at være fortravlet og stresset og viden om, hvad der skal til for at blive langtidsfrisk, robust og være den bedste udgave af sig selv. Deltagerne får lette og virkningsfulde værktøjer til mere gnist, glæde, energi og trivsel i dagligdagen.

Workshoppen leveres med humor krydret med mange eksempler og erfaring fra dagligdagen samt forskning indenfor positiv tænkning. Vores workshops har altid fokus på inddragelse af de tilstedeværende deltagere, både i gruppearbejde, øvelser og under de forskellige oplæg.

Workshoppen tilpasses din virksomheds behov og kan afholdes fra 3 – 6 timer. Dagen kan kombineres med alle øvrige workshops.

Indhold af workshoppen

  • Hvem har ansvaret for trivsel og arbejdsglæde?
  • Hvordan vi som kolleger påvirker hinandens humør og arbejdsglæde
  • Vort indre batteri
  • Fortravlet eller stresset?
  • De 3 situationsvalg
  • Positivt fokus fører til positive resultater
  • At stille sig selv de rigtige spørgsmål
  • At opbygge og bevare robusthed
  • Bliv den bedste udgave af dig selv
  • 6 Virkningsfulde genveje til mere arbejdsglæde

”Gnist, trivsel og arbejdslyst”, Coloplast Thisted:

“Vi har haft stor glæde af kurset på 1,5 dag med Stressakademiet og underviser Birgitte Rosenlund.

Gennemgang af vores situation set op mod vores reaktionsmønster, gav en god forståelse af, at det er ok og helt naturligt, at der er forskellige reaktioner i en forandringsproces.

Den daglige kommunikation og dialog kan være konfliktfyldt, da vi er sammensat af mange forskellig typer og at forandringerne rammer på forskellige måder, både personligt og afdelingsvis. Vi fik værktøjer til at få løst problemer på en objektiv måde og ved hjælp af vores egen personprofil og forståelse for andres personprofil, gav undervisningen et rigtigt godt indblik i og forståelse for, hvorfor vi reagerer,  som vi gør i dagligdagen med de forskellige typer vi er.

Motivationen var der stor fokus på og hvad er det du selv faktisk kan gøre, både for dig selv, men også for andre. Værktøjet og kurset er anvendt til at få mere glæde og energi ind i dagligdagen.

Efter kurset er stemningen på fabrikken betydelig løftet op, så det har været et godt kursus.”

Susanne Neergaard Madsen
EHS manager and HR Business partner
Coloplast A/S, Thisted