Kommunikation

Kommunikation er vor tids største udfordring

Alt er kommunikation. Vi kan ikke undlade at kommunikere – også selv om vi ikke siger noget. I en tid præget af gennemgribende forandringer og hvor alt skal gå hurtigere og være mere effektivt, så er det afgørende, af vi forstår hinanden og tilpasser kommunikationen til den, vi står overfor. Misforståelser og fejlkommunikation koster tid og penge og kan give konflikter, tære på arbejdsglæden og naturligvis være årsag til stress.

Workshoppen gør deltagerne skarpe på, hvordan man kan optimere sin kommunikation – også via kropssproget. Vi arbejder med at blive bedre til at lytte og møde hinanden som samarbejdspartnere i en positiv dialog.

På workshoppen vil vi også komme ind på, hvordan man undgår misforståelser, afværger konflikter og takler vanskelige samtaler samt er anerkendende i sin kommunikation.  Vi giver og træner et virkningsfuldt og let værktøj til at give både udviklende og anerkendende feedback samt at sige fra.

Indhold

  • Kommunikationsmodeller
  • Tilpas din kommunikation
  • Aktiv lytning
  • Hvem har ret?
  • Fortolkninger 90/10 reglen
  • Svære samtaler
  • Konflikttyper og konflikttrappen
  • Girafmodellen
  • Træning

Workshoppen kan med fordel kombineres med indsigten om persontyper – se Effektivitet og samarbejde og tilpasses til en halv eller hel dag.