Kan stress være gavnligt for kroppen?

Du hører måske til dem, der i de seneste år har hørt stress omtalt i vendinger som: ’Den nye folkesygdom’, ’Den moderne pest’ osv.

lup

Nu viser den nyeste forskning paradoksalt nok, at stress kan være gavnligt for kroppen.
Det er forskere fra North Western University i Evanston, USA, der har fundet nogle proteinstoffer, der udløses, når vi er mildt stressede. Disse stoffer er med til at beskytte vore celler og udsætte aldringen.

Hvad betyder dette nu? Skal vi slet ikke bekymre os for stress mere? Har StressAkademiet udspillet sin rolle i samfundet? Næppe.

Man skal lægge mærke til, at forskerne omtaler, at den positive effekt sker under mild stress i små mængder. Det betyder altså, at den kortvarige positive stresstilstand, vi oplever før en eksamen, før en sportspræstation, under kortvarige hektiske arbejdsforløb m.m. ikke er skadelig, men tværtimod kan gavne vores krop og mindske vores aldring.

Når jeg underviser i stress, så skelner jeg meget kraftigt mellem den kortvarige positive stress, der kan betegnes som en reaktion i kroppen, og så den langvarige negative stress, der nærmere kan beskrives som en tilstand.
Det der ofte kendetegner en positiv stresstilstand er, at man som person føler, at man har ressourcerne til at løse sine problemer med (uddannelse, tid, økonomi osv.), og at man kan overskue tidsmæssigt, hvornår presset hører op (helst indenfor dag eller maksimalt uger).  Er disse faktorer til stede, så kan vi snakke om positiv og dermed gavnlig stress.
Hvis vi derimod ikke føler, at vi har de nødvendige ressourcer, eller vi ikke kan overskue, hvornår problemerne og presset hører op, så taler vi om negativ stress, der ofte bunder i en følelse af afmagt. Er vi nået ud i afmagt og negativ stress, så er forskerne helt enige om, at det har en meget ødelæggende effekt for både krop og sind.

Så når du ser en overskrift i medierne om, at stress pludselig er godt, eller din chef eller en kollega siger, at de trives bedst med/under stress, så overvej om det virkelig er rigtigt. Hvis din kollega rent faktisk kun er stresset i få dage, hvorefter vedkommende kan holde en velfortjent pause og lade op, så kan stressen sagtens være ok.

Er de derimod under konstant pres mht. tid, økonomi, arbejdsopgaver osv., så er denne ’positive stress’ som regel slet ikke positiv. Det er en tilstand, hvor den stressede person er så højt oppe at køre på diverse stresshormoner, at de ikke kan føle de reelle stresssymptomer. På et tidspunkt hører disse bedøvende og euforiserende hormoner op med at virke, og så er det, at prisen skal betales i form af sygemeldinger, skader på kroppen, skader på hjernen og meget meget mere.

telefon

Tag en ”Powernap”?

Begrebet ”Powernap” har efterhånden vundet indpas i det danske sprog. Det bruges ofte om en lille lur midt på dagen (også kaldet en ”morfar”).
Ordet ”powernap” betyder jo frit oversat en ”kraft-lur” altså en lur, som giver os mere styrke.
Men findes der reelt beviser på, at sådan en lille lur er gavnlig, og i så fald, hvordan gør man?
Indholdet af denne artikel er til dels fundet fra diverse videnskabelige kilder og dels hentet fra mine mange års erfaring med stressarbejdet på arbejdspladser.

Men lad os starte med de videnskabelige fakta:

sove bord

Hvis man kigger på kroppens behov for hvilepauser, så har Max-Planck instituttet i München fundet bevis for, at den menneskelige krop i store træk har behov for to pauser i døgnet, én lang (om natten) og én kort (midt på dagen). Deres forskning antyder at det bedste tidspunkt for et powernap er omkring kl. 13.00.

En anden stor forskningsinstitution som har været i gang med forskning i powernaps er Standford University i USA. Her har de fundet ud af, at det koncentrationsfald, man ofte observerer på arbejdspladser kan udskydes fra at dukke op ved 12-14 tiden til først at indtræffe omkring kl. 20.00. Dette medfører et markant fald i antallet af kostbare fejl, dårlige beslutninger og fysiske skader på virksomheden, hvis man kan sætte det i system.

NASA, som jo er USA’s rumforskningsinstitution har påvist at en powernap midt på dagen har kunnet forbedre piloternes reaktionsevne og koncentration med omkring 1/3.

Udover disse produktionsmæssige undersøgelser, så viser al forskning at en lille lur i løbet af dagen har en utrolig positiv effekt på vores immunforsvars styrke. Disse små powernaps giver altså generelt mindre sygdom og fravær på arbejdspladserne.

Så overordnet set er der ingen økonomisk begrundelse for at undgå et powernap. Tværtimod så har flere danske virksomheder og kommuner oplevet en positiv udvikling i produktiviteten og kvaliteten af beslutninger, efter at de har indført strukturerede powernaps.
Så de videnskabelige fakta er altså på plads. Så nu videre til det næste vigtige spørgsmål:

Hvordan gør man?

I løbet af vores søvn går vi igennem forskellige søvnniveauer, der veksler i dybde. Den dybeste del af søvnen træder vi ind i, når vi har sovet i ca. 40-45 minutter. Er vi først nået ned i denne del af søvnen, så vil det føles hårdt at vågne op og der vil gå et stykke tid, før vi er helt friske igen.
En af de væsentlige faktorer ved at have succes med et powernap er at begrænse tidsrummet til 10-25 minutter.

Udover længden af et powernap, så prøv at opfylde de fleste af følgende ”regler”:

– Undgå at indtage mad med meget sukker (mange hurtige kulhydrater) samt koffeinholdige drikke i 1-2 timer op til dit powernap.
– Forsøg så vidt muligt at lægge dit powernap efter frokost omkring kl. 12-14
– Hvis det er muligt så læg dig et sted, hvor der er dæmpet belysning, og hvor du ikke bliver forstyrret af andre
– Sluk din mobiltelefon (ja, jeg ved godt det er svært!)
– Sæt en alarm/vækkeur til, så du ikke skal ligge og være bekymret for at du sover i timevis
– Brug gerne afslappende musik
– Skab gerne en kultur på arbejdspladsen, hvor det er tilladt at bruge tid på et powernap

I StressAkademiet kan vi anbefale at indføre en powernap-kultur på din arbejdsplads. Det er ikke altid, det er muligt, men overvej det, da det giver en lang række fysiske og psykiske fordele, der også kommer arbejdspladsen til gode.

Med afslappede hilsner

Hans-Henrik Nielsen
StressAkademiet