Er din indre ”swimmingpool” en kop eller et hav?

Forestil dig en kop fyldt med vand. Tag nu en sten på størrelse med et hønseæg og kast ned i vandet i koppen. Hvad sker der? Vandet sprøjter ud over bordet, og der er næsten ingen vand tilbage i koppen. Lav nu samme øvelse i en mellemstor vandpyt på en mark. Hvad sker der? Vandet sprøjter stadig, der skabes ringe i vandet, men vandpytten forbliver nogenlunde intakt. Lav nu samme øvelse endnu engang. Men denne gang skal du kaste stenen i en sø. Hvad var effekten? Et lille sprøjt af vand, nogle ringe i vandet og ellers intet. Hvis du har adgang til et hav, kan du lave øvelsen en sidste gang. Kast stenen i havet på en blæsende dag. Hvad sker der? Intet.

Hvad har alt dette vandpjaskeri at gøre med stress?

Når jeg arbejder med stress, uanset om det er hos enkeltpersoner, teams eller organisationer, så bruger jeg ofte den ovenstående metafor med stenen og vandet. For hvad symboliserer historien om stenen og vandet? For mig fortæller den noget om, hvordan vi reagerer, når vi møder en stressfaktor i vores hverdag. De fleste af os bliver ofte bombarderet med sten af forskellige størrelser, som dagligt dumper ned i ”vores vand”. Spørgsmålet her er nu, om du er en kop eller et hav? Det vil sige, hvor meget lader du dig påvirke af stenen i vandet.

Hvis du i forvejen er meget stresset, anspændt og frustreret, så reagerer du som koppen med vand, hvor stenen gør en kæmpe forskel. Er du i balance med dig selv og har overskud, reagerer du som søen eller havet, der næsten ikke lader sig mærke med påvirkningen, stenen laver.

Min påstand er, at uanset om du føler dig som koppen eller vandpytten, så kan du altid arbejde på at forstørre dit vandbassin, så du kan klare flere af hverdagens udfordringer uden at lade dig mærke med det. Spørgsmålet er blot hvordan?

I mange år har mediterende mennesker over hele kloden påstået, at meditation virkede afstressende, hvilket nu er bevist. Meditation, som blot er en bestemt måde at slappe af på, virker forstørrende på dit ”vandbassin”. Det vil sige, at hvis du praktiserer meditation eller afslapning, så øges dine evner til at takle udfordringer positivt.

Vestlige forskere er nu gået i intenst samarbejde med østens buddhistiske munke, for at påvise, hvad der sker i kroppen under meditation, og ikke mindst hvorfor disse forandringer sker. Man har allerede nu bevist, at de mediterende munke gennem meditation udvikler et mere positivt livssyn, styrker immunforsvaret og holder sig raske.

Ved hjælp af meget avanceret måleudstyr og forskellige kemikalier indsprøjtet i munkenes hjerner, er forskerne nu på vej til at finde ud af, hvad der sker med hjernen under dyb afslapning.
Psykologen Paul Ekman fra University of California bekræftede for få år siden, at de mediterende munke besidder en indre ro, som er svær at forstyrre. Han lavede bl.a. et forsøg, hvor munke blev sammenlignet med ”almindelige” ikke-mediterende mennesker. De fik sat følere på hovedet og blev bedt om at lukke øjnene og slappe af. Herefter udsatte man dem pludseligt for en meget høj lyd, f.eks. et pistolskud, og målte, hvordan det påvirkede deltagerne. Resultatet var helt entydigt. Munkene, som ofte mediterede, lod sig næsten ikke påvirke af lyden, og man målte kun ganske svage udsving i deres hjerne efter skuddet. De ikke-mediterende lod sig derimod påvirke meget kraftigt at lyden, og man målte nogle meget kraftige udsving i deres hjerner.

For at vende tilbage til metaforen med stenen og vandet, så kunne forskerne observere, at munkene gennem meditation, havde udvidet deres ”vandbassin”. Efter træning i meditation stod det klart at munkenes bassin var på størrelse med et hav, hvor de ikke-mediterende blot var indehavere af en kop eller en vandpyt.

Effekten af denne forskel viste sig også meget tydeligt, når man målte på områder som optimisme, immunforsvar, konfliktløsning, kreativitet og nerveforbindelser i hjernen. På alle disse områder scorede munkene markant højere end de andre forsøgspersoner.

Tror du dette vil kunne påvirke dit stressniveau? Forestil dig, at du bliver mere rummelig og bedre til at takle pludselige forstyrrelser i hverdagen (sure kunder, computernedbrud osv.), fik et bedre immunforsvar, blev bedre til konfliktløsning, mere kreativ og ikke mindst mere fleksibel indstillet overfor omverdenen. Ville dette kunne mindske dit stress niveau? Helt sikkert.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Nielsen
StressAkademiet